Mandag den 12. oktober 2026 kl. 08.00 lægges release 4.1.0 i produktion. I den forbindelse forventes en nedetid på ca. 30 minutter.
Releasen indeholder en række større systemmæssige ændringer i forbindelse med overgangen til den moderniserede Datafordeler. Efter idriftsættelsen vil vi følge driften tæt og særligt have fokus på, om hændelserne behandles som forventet, og om der unødigt sendes hændelser til manuel behandling.
Vi oplever i øjeblikket, at der er et stort pres på CPR, hvilket kan medføre forsinkelser i modtagelsen og behandlingen af p/v-hændelser i Ejerfortegnelsen. Der kan pt. gå lidt længere tid end normalt, før ændringer fra CPR slår igennem i Ejerfortegnelsen.
Tak for nogle gode dage med seminarer. Det er dejligt at opleve jeres store engagement, spørgelyst og aktive deltagelse. Vi får selv et stort udbytte af dagene, hvor vi både får gode drøftelser, værdifulde input og indblik i de udfordringer, I møder i det daglige arbejde. Præsentationen fra seminaret vil senest den 12. oktober 2026 være tilgængelig på vores supportside.