Den 22. oktober 2024 blev de sidste matrikulære papirarkivalier, herunder blandt andet målebøgerne fra jernbanemålingerne hentet af Fjernarkiv Danmark, som skal stå for klargøring, registrering og pakning af arkivalierne, inden de bliver afleveret til Rigsarkivet. Det betyder, at GST ikke længere er i besiddelse af matrikulære papirarkivalier, og at alle matrikulære arkivalier derfor fremover vil skulle rekvireres hos Rigsarkivet, enten direkte hos arkivet eller ved henvendelser til GST via supporten.
De afleverede matrikulære arkivalier vil dog først være tilgængelige i Rigsarkivet fra den 1. april 2025.