Ejerfortegnelsen – Release 4.2.0, den 28.10.2026

Incident Report for Geodatastyrelsen

Investigating

Drifts- og releaseinformation til kommunernes registerførere:

Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 07.00 lægges release 4.2.0 i produktion. I den forbindelse forventes en nedetid på ca. 30 minutter.
Releasen indeholder blandt andet følgende ændringer og forbedringer:

• Forbedret fejlbesked ved automatisk logout
Der vises nu en mere sigende fejlbesked, hvis man automatisk er blevet logget ud af Ejerfortegnelsen som følge af inaktivitet.

• Adgang til ejerskaber via fremsøgning af p/v
Ved fremsøgning af en p/v bliver det nu muligt at tilgå ejerskaber for alle de relationer, som den pågældende p/v er tilknyttet.

• Forbedret visning ved navneændring (ID-skifte)
Når der er gennemført en "Navneændring" (ID-skifte), vil man efterfølgende kunne se både det tidligere og det nye ID samt en oversigt over, hvilke BFE-numre der er blevet berørt af ændringen.

• Ændringer i adresse- og matrikelsøgning
Adresse- og matrikelsøgning overgår fra GSearch til Bifrost.

Adressesøgningen forventes at fungere som hidtil, men med den forbedring, at det nu også bliver muligt at søge direkte på f.eks. en ejerlejligheds adresse. Tidligere har det kun været muligt at søge på hovedejendommens adresse.

Ved søgning på matrikelnummer er det i øjeblikket ikke muligt at fremsøge en samlet fast ejendom (SFE), der består af flere matrikelnumre. Fejlen er meldt videre, og vi håber, at funktionaliteten snarest bliver genetableret.

Søgning på BFE-nummer fungerer som hidtil.

Releasen indeholder herudover 27 tekniske ændringer og fejlrettelser.
Posted Oct 27, 2026 - 11:55 CET
This incident affects: Ejerfortegnelsen.